Alle væsentlige beslutninger skal være baseret på åbne processer, hvor borgerne kan se de bagvedliggende analyser, økonomiske beregninger og konsekvensvurderinger.
Borgere skal kunne følge med i, hvordan forslag behandles, og hvilke argumenter der vejer tungest i byrådets beslutninger.
Skandaler som i Aarhus Lufthavn og Kongelunden må ikke gentage sig – derfor skal kommunen indføre klare standarder for økonomisk ansvarlighed og tydelig dokumentation.
Høringer skal ikke stå alene, men suppleres så tidligt som muligt i en proces af borgerpaneler, borgerting og lokale dialogmøder, hvor forskellige grupper af borgere inviteres med i udviklingen af nye tiltag.
Bydelsudvikling og byprojekter skal planlægges i samarbejde med både de direkte berørte og borgere fra resten af kommunen.
Borgerne skal kunne foreslå emner til byrådsbehandling via et digitalt borgerforslagsværktøj, hvor et vist antal underskrifter giver direkte behandling i byrådet.
Lokale fællesråd og foreninger skal have større råderum og økonomiske midler til selv at udvikle projekter i deres bydele.
Kommunale beslutninger skal så vidt muligt træffes tæt på de borgere, der bliver påvirket.
Borgermøder og lokale høringsprocesser skal afholdes i de berørte bydele – ikke kun på Rådhuset.
Kommunens økonomi skal være forståelig for borgerne. Borgertinget vil arbejde for en ”borgerbudget-model”, hvor en del af kommunens anlægs- og driftsmidler afsættes til borgerstyrede prioriteringer.
Store anlægsprojekter skal kun gennemføres, hvis der er tydelig borgeropbakning og realistiske økonomiske rammer.
Bygherrefunktionen for komplekse projekter skal placeres hos professionelle bygherrevirksomheder eller statslige organer, ikke i kommunen selv.
Beslutninger i Aarhus Kommune skal bygge på dokumenteret viden, borgernes erfaringer og faglige input fra eksperter.
Alle politiske forslag skal ledsages af en faglig vurdering af konsekvenser, så borgere og politikere kan se det fulde beslutningsgrundlag.
Kommunen skal i højere grad være en facilitator, der samler borgere, civilsamfund, erhvervsliv og faglige miljøer om at finde løsninger.
Digitale løsninger skal give borgerne let adgang til information, indsigt i kommunale beslutninger og mulighed for at komme med input.
Borgere, der ikke er digitale, skal fortsat have reel adgang til at deltage gennem fysiske møder og analog kommunikation.
Kommunens sprogbrug skal være klar og forståelig, så alle borgere kan følge med – også uden kendskab til forvaltningssprog.
Borgertinget vil forvalte Aarhus Kommune med borgerne i centrum.
Det betyder åbenhed, gennemsigtighed og reelle muligheder for indflydelse. Kommunen skal være et fællesskab, ikke en topstyret organisation.