Nedenstående er vores politiske program inden for forvaltning
Borgertinget vil styrke borgernes indflydelse, sikre gennemsigtighed og fokus på de politiske beslutninger. Sådan skaber vi en kommune, hvor borgerne oplever reel inddragelse, åbenhed og respekt – og engageres i udviklingen af fællesskabet i lokalområdet og kommunen.
Borgertinget ønsker, at byrådet og forvaltningen sikrer ansvarlig og gennemsigtig økonomistyring i Aarhus Kommune. Kommunens økonomi skal forvaltes åbent, så borgerne kan følge beslutninger om drift, større investeringer og anlægsprojekter.
Borgernes viden, erfaringer og idéer skal i spil i beslutningerne, der foretages i byrådet og i forvaltningen. Kommunen skal ikke kun levere service, men være en ramme for samarbejde, hvor borgere og forvaltning udvikler løsninger sammen.