x
b o r g e r t i n g e t

Folkeskolen

F

olkeskolen

Uddannelse er faglighed, fællesskab og trivsel


Folkeskolen – fællesskab, faglighed og trivsel

  • Styrkelse af skolebestyrelserne: Vi vil give skolebestyrelserne mere reel indflydelse, så forældre, medarbejdere og elever kan præge skolens udvikling.

  • Mindre klasser og mere tid til den enkelte: Vi vil arbejde for færre elever pr. klasse, så der bliver bedre plads til faglig fordybelse og relationer mellem lærer og elev.

  • Mindre test, mere læring: Nationale test skal fylde mindre, mens undervisning, trivsel og kreativ udvikling skal fylde mere.

  • Skolen som lokalt samlingspunkt: Folkeskolen skal åbne sig mod lokalsamfundet – med samarbejde med foreninger, kultur- og erhvervsliv, så eleverne oplever, at læring hænger sammen med den virkelighed, de lever i.


Pædagogik, faglighed og trivsel før diagnoser

  • Faglighed i centrum: Skolen skal give alle børn et solidt fagligt fundament. Vi vil styrke undervisningens kvalitet gennem bedre normeringer, faglig frihed til lærerne og fokus på undervisningsmetoder, der motiverer børn med forskellige læringsstile.

  • Accept af forskellighed: Børn lærer og udvikler sig forskelligt. Vi ønsker en skole, der rummer og anerkender dette uden at sygeliggøre børns adfærd.

  • Mindre fokus på diagnosticering: Vi vil arbejde for, at skolerne i højere grad tilpasser læringsmiljøet, fremfor at børn hurtigt udredes for ADHD, ADD m.v.

  • Stærkere inklusion: Flere ressourcer til specialpædagogiske indsatser og støtte i de almindelige klasser, så alle børn kan være en del af fællesskabet – både fagligt og socialt.


Lærere og pædagoger – tillid til fagligheden

  • Mindre bureaukrati: Lærere og pædagoger skal bruge tiden på eleverne, ikke på dokumentation.

  • Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Aarhus Kommune skal prioritere, at lærere og pædagoger løbende kan udvikle deres faglighed.

  • Tillid frem for detailstyring: Vi vil styrke den lokale ledelse og medarbejdernes faglige dømmekraft.


Overgange i uddannelsessystemet

  • Fra dagtilbud til skole: Overgangen skal være tryg og helhedsorienteret, så børnene oplever sammenhæng i deres hverdag.

  • Fra skole til ungdomsuddannelse: Vi vil styrke samarbejdet mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskolen, så flere unge får den rette vejledning og gennemfører en uddannelse.

  • Flere praktiske veje: Ikke alle børn skal presses ind i boglige rammer – vi vil fremme praktiske og håndværksmæssige fag samt brobygning til erhvervslivet.


Lige adgang til uddannelse og fritid

  • Gratis og inkluderende fritidstilbud: Alle børn, uanset økonomisk baggrund, skal have adgang til fritidsaktiviteter og lektiehjælp.

  • Uddannelse i hele kommunen: Vi vil sikre, at oplandsbyer og mindre lokalsamfund har adgang til stærke skoler og ikke nedprioriteres på bekostning af centrale bydele.

  • Unge som medskabere: Unge skal inddrages i udviklingen af både skoler og fritidstilbud gennem stærkere elevråd og ungdomsråd.


I Borgertinget vil vi arbejde for en uddannelsespolitik i Aarhus, hvor folkeskolen og de øvrige uddannelsesinstitutioner bygger på fællesskab, faglighed og trivsel.
Vi tror på, at ejerskab skaber ansvar: Når forældre, elever og medarbejdere får reel indflydelse, styrkes både kvaliteten af skolen og tilliden til kommunen.
Borgertinget vil sikre, at Aarhus’ børn og unge får den bedste start på livet – i skoler, der er præget af tryghed, kvalitet og medborgerskab.