x
b o r g e r t i n g e t

Erhvervspolitik

Aarhus som vidensby, vækstmotor og kommunen som samarbejdspartner

Aarhus er en by i vækst med stærke virksomheder, et internationalt universitet og et rigt iværksættermiljø. Alligevel viser undersøgelser, at Aarhus i dag halter bagud på erhvervsvenlighed, mobilitet og dialog med virksomhederne. Borgertinget vil vende udviklingen og skabe de bedste vilkår for vækst, innovation og nye arbejdspladser.


Vores hovedmål:

  • Skabe vækst og arbejdspladser gennem bedre rammevilkår.

  • Fremme innovation og iværksætteri så nye idéer kan blive til nye virksomheder.

  • Styrke Aarhus’ position som vidensby gennem tæt samarbejde med universitet og uddannelser.

  • Sikre, at bureaukrati og regler ikke spænder ben for virksomhederne.

  • Udvikle Aarhus Havn som motor for erhverv og logistik, i tæt samarbejde med de øvrige østjyske havne.

  • Tænke Østjylland som ét erhvervsområde, hvor styrken ligger i diversiteten og kommunerne supplerer hinaden.



Bedre rammer – mindre bureaukrati

Virksomheder i Aarhus oplever i dag langsom sagsbehandling og uklare regler.

  • Vi vil indføre en bureaukratigaranti: hurtigere sagsbehandling, digitale løsninger og klare regler.

  • Byggesager og miljøsager skal have gennemsigtige tidsfrister – og overskrides de, skal gebyrer tilbagebetales.

  • Offentlige udbud skal gøres mere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder.


Mobilitet og infrastruktur for erhvervslivet


Data viser, at Aarhus især scorer lavt på mobilitet. Det hæmmer både virksomheder, kunder og medarbejdere.

  • Vi vil etablere erhvervskorridorer med bedre fremkommelighed mellem havnen, ringvejene og motorvejene.

  • Last-mile-løsninger og tidsvinduer for varelevering skal lette presset i midtbyen.

  • Kollektiv trafik skal indrettes bedre til store arbejdspladser og erhvervsområder.


Innovation, iværksætteri og vidensby


Aarhus har universitet og stærke forskningsmiljøer – men iværksættere oplever stadig barrierer.

  • Vi vil styrke iværksætterhuse og netværk i hele kommunen.

  • Bedre adgang til rådgivning, kapital og mentorer for nystartede virksomheder.

  • Flere samarbejder mellem erhvervsliv og universitet, så forskning omsættes til vækst og arbejdspladser.


Arbejdskraft og uddannelse


Adgang til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst.

  • Vi vil styrke koblingen mellem erhvervsliv, erhvervsskoler og universitet.

  • Internationale medarbejdere skal have nem adgang til bolig, dagtilbud og job til ægtefællen.

  • Flere unge skal vælge erhvervsuddannelser, så vi sikrer faglært arbejdskraft til fremtidens erhverv.


Aarhus Havn – en erhvervspolitisk nøglespiller


Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn. Den skal drives ansvarligt – med fokus på havnevirksomhed, ikke alt muligt andet.

  • Havnerelaterede virksomheder skal have førsteret til arealer.

  • Andre virksomheder kan kun have midlertidig leje og tilbydes placering andre steder i Aarhus eller Østjylland.

  • Vi vil styrke samarbejdet med andre østjyske havne – især Grenaa Havn om bulk – så vi bruger kapacitet og specialer bedst muligt.


Østjylland som ét erhvervsområde


Borgertinget ser hele Østjylland som ét sammenhængende erhvervsområde.

  • Aarhus er motoren, men styrken ligger i forskelligheden: produktion i oplandet, havne og logistik i klynger.

  • Vi vil arbejde for en fælles østjysk erhvervsstrategi, så vi tiltrækker investeringer og sikrer arbejdspladser i hele regionen.



Borgertingets erhvervspolitik handler ikke kun om vækst i tal, men om at skabe en by og en region, hvor borgere og virksomheder trives sammen. Med bedre rammer, stærkere mobilitet, fokus på udvikling, viden og iværksætteri, samt samarbejde på tværs af Østjylland, vil vi gøre Aarhus til en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner – igen.