Mobilitet

rafik med plads til alle

Plads til alle – mobilitet i hele Aarhus Kommune

Mobilitet i hele kommunen – ikke kun i midtbyen

• Mobilitetsplanlægningen skal tage hensyn til forskelligheden i kommunen: Midtbyen med tæt bebyggelse og pladsbegrænsninger, forstæderne med blandet trafik og oplandsbyerne, hvor bilen ofte er en nødvendighed.

• Trafikplanlægning må ikke udelukkende tage udgangspunkt i midtbyens udfordringer, men skal omfatte hele kommunen, så borgere i oplandet også har reelle transportmuligheder.

Biltrafik som en del af løsningen

• Bilen er fortsat nødvendig for mange borgere, særligt i oplandsbyerne og for dem med langt til arbejdsplads, uddannelse eller fritidsaktiviteter.

• Vi ønsker en mobilitetspolitik, hvor bilister ikke mødes med forbud og barrierer, men med løsninger som fremmer effektiv og sikker trafikafvikling.

• Parkeringsmuligheder skal sikres både i midtbyen og i lokalområderne, og pendlerparkering skal udbygges ved knudepunkter for kollektiv trafik.

Styrket offentlig transport

• Offentlig transport skal være et reelt alternativ til bilen – især for borgere i forstæderne og oplandsbyerne.

• Der skal investeres i bedre busdrift, flere afgange og gode forbindelser mellem oplandsbyer, forstæder og midtbyen.

• Letbanen skal udbygges, hvor det giver mening økonomisk og trafikalt, og forbindes med pendlerparkering og busnettet.

• Priser og billetsystem skal gøres mere fleksibelt og attraktivt, så flere vælger kollektiv trafik i hverdagen.

Cykelbyen Aarhus

Aarhus skal fortsat udvikles som cykelby, men indsatsen må række længere ud end midtbyen.

• Forstæder og oplandsbyer skal prioriteres, så børn kan cykle trygt til skole, og voksne kan vælge cyklen til arbejde.

• Supercykelstier skal forbinde oplandsbyerne med forstæderne og midtbyen, og kobles til kollektiv transport.

Sikker cykelinfrastruktur

• Vi vil skabe sikre cykelstier og cykelgader, der adskiller cyklister fra tung trafik.

• Løsningerne skal udformes, så biltrafikken ikke forringes, men gerne forbedres – eksempelvis ved at undgå flaskehalse og ved at koordinere trafikale investeringer på tværs af transportformer.

Cykelparkering

• Der skal etableres aflukket cykelparkering i parkeringshuse ved centrale trafikknudepunkter, uddannelsessteder og i bymidten.

• Bedre parkering gør det nemmere at vælge cyklen og kan mindske kaos med cykler på fortove og pladser.

Tryghed og cykeltyveri

• Borgertinget foreslår at de nuværende cityassistenter inddrages i at skabe sikkerhed for cyklister – både i trafikken og ved cykelparkering.

• En styrket indsats mod cykeltyveri er afgørende for, at flere tør investere i og bruge en god cykel.

Sammenhængende løsninger og grøn omstilling

• Mobilitet skal planlægges som en helhed, hvor bil, cykel og kollektiv transport spiller sammen.

• Pendlerknudepunkter med parkér-og-rejs, cykelparkering og opladning af elbiler skal udbygges.

• Cykelpolitikken skal ses i sammenhæng med den grønne mobilitetsplan, hvor målet er at skabe en mere bæredygtig og fleksibel transport i hele Aarhus.

• Tiltag skal udvikles i dialog med fællesråd og borgere, så løsningerne passer til de lokale forhold – og ikke kun tager udgangspunkt i midtbyen.

• Grøn teknologi og energieffektive transportløsninger skal fremmes, men med fokus på løsninger der kan implementeres i praksis og til gavn for flest muligt.

Privatisering og nedklassificering af kommunale veje

Retfærdighed frem for sparepolitik

Aarhus Kommune har i flere år arbejdet med planer om såkaldt nedklassificering af kommunale veje – et teknisk udtryk, der i praksis betyder, at ansvaret for drift og vedligeholdelse overgår til de berørte grundejere. Borgertinget finder denne praksis urimelig og uansvarlig, når den begrundes med kommunale besparelser frem for faglige og trafikale vurderinger.

Loven skal overholdes

Ifølge Vejloven skal beslutninger om klassificering af veje træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering – ikke ud fra økonomiske hensyn. Når kommunen anvender “nedklassificering” som et spareværktøj, bryder den med lovens formål og undergraver borgernes tillid.

Ingen dobbeltbetaling

Ingen borger skal betale dobbelt for den samme vej.
Hvis kommunen vælger at overdrage vejvedligeholdelsen til borgerne, skal det ske på økonomisk neutrale vilkår. Borgertinget foreslår, at grundskylden nedsættes tilsvarende kommunens tidligere udgifter til drift og vedligeholdelse. Det er almindelig retfærdighed og sund fornuft.

Vejene skal afleveres i ordentlig stand

Før en vej overdrages, skal kommunen aflevere den i fuldt funktionsdygtig stand. Huller, revner, nedslidt asfalt og manglende afvanding skal være udbedret. Privatisering må aldrig bruges til at skubbe et kommunalt efterslæb over på borgerne.

Frivillighed og gennemsigtighed

Privatisering skal aldrig ske med tvang, men være et frivilligt tilbud til de berørte grundejerforeninger. Kommunen skal oplyse sine faktiske omkostninger til vedligeholdelse, og grundejerne skal kunne indhente tilbud fra private leverandører, før de beslutter sig. Kun på den måde kan borgerne træffe et frit og oplyst valg.

Hvor det kan give mening

Der findes veje, hvor en frivillig privatisering kan være rimelig og hensigtsmæssig – for eksempel lukkede boligveje og stikveje, hvor kun beboerne selv kører. Her kan det være fornuftigt, at grundejerne overtager driften mod et tilsvarende nedslag i grundskylden. Det vil skabe større lighed mellem borgere på stille villaveje og dem, der bor på trafikale hovedveje, som fortsat skal være kommunale.

Politisk ansvar og troværdighed

Det er dybt bekymrende, når de samme politikere, der tidligere har stemt for privatisering af kommunale veje, pludselig “bliver klogere”, når modstanden vokser. Det er populisme i ren form. Hvis vi vil have politikere, der repræsenterer borgerne, må de stå ved deres beslutninger – ikke skifte mening med vinden.

I Borgertinget mener vi, at borgernes tillid fortjenes gennem ærlighed, konsekvens og gennemsigtighed.

Vores holdning

For Borgertinget handler spørgsmålet om vejprivatisering ikke kun om asfalt og budgetter, men om retssikkerhed, fairness og respekt for borgerne. Kommunen skal ikke spare sig til bedre regnskaber på bekostning af borgernes retfærdighed og tillid.

Mobilitet handler ikke om at skabe modsætninger mellem bilister, cyklistero, fodgængere g brugere af kollektiv transport. Borgertinget ønsker en mobilitetspolitik, hvor der er plads til alle, og hvor både midtbyen, forstæderne og oplandsbyerne bindes sammen til én fælles kommune.