Aarhus skal udvikles i respekt for byens historiske arv, arkitektur og unikke natur. Bugten, kysterne, skovene og de grønne områder er ikke blot rekreative rum, men en integreret del af Aarhus’ identitet og skal derfor være udgangspunkt for planlægning og udvikling. Nye projekter skal indpasses, så de styrker og ikke forringer byens særpræg.
Byggeri skal ske på en måde, der harmonerer med eksisterende bymiljøer. Det betyder:
At højder og volumener af nye bygninger skal afbalanceres i forhold til omgivelserne.
At arkitekturen skal tage udgangspunkt i stedets karakter, så de forskellige bydele bevarer deres identitet.
Udvikle Aarhus med respekt for byens eksisterende miljøer. Nye byggeprojekter og udviklingsplaner skal planlægges og realiseres, så de harmonisk integreres med de nuværende bymiljøer – med særlig vægt på, at højder og størrelser af nye bygninger afbalanceres med de omkringliggende strukturer.
Etablere retningslinjer for ny byudvikling, der sikrer, at nye boligområder, erhvervsbyggerier og offentlige institutioner tager hensyn til det eksisterende bybillede og bevarer den arkitektoniske og kulturelle identitet, som Aarhus er kendt for.
Sikre, at udviklingen ikke overskygger de eksisterende bymiljøer, men tværtimod beriger dem ved at skabe en dynamisk, men samtidig sammenhængende bystruktur, der afspejler både byens historiske arv og byens muligheder i fremtiden.
Der skal ikke bygges flere større erhvervsbyggerier i midtbyen, da vi dels skal have en levende midt også efter arbejdstid, og dels på grund af de trafikale problemer. Større erhvervsbyggerier ligger bedst i forstæderne og oplandet til Aarhus by, hvor der er mere plads og bedre infrastruktur.
At vi bygger videre på Aarhus Kommunes Arkitekturpolitik 2022, hvor kvalitet, bæredygtighed, skala og byliv er centrale principper.
Borgertinget ønsker klare rammer og retningslinjer, som sikrer:
At nye boligområder og offentlige institutioner styrker lokalsamfundene og ikke blot bliver "sovebyer".
At erhvervsbyggerier placeres strategisk, hvor der er tilstrækkelig infrastruktur, frem for at presse midtbyen yderligere.
At alle større projekter ledsages af lokal dialog, borgerinddragelse og konsekvensvurderinger for trafik, miljø og byliv.
Der skal ikke bygges flere store erhvervsbyggerier i midtbyen. En levende bymidte kræver et miks af boliger, detailhandel, kultur, byrum og mindre erhverv, så byen også lever efter arbejdstid. De trafikale udfordringer i midtbyen kræver en klar strategi, hvor vi fremmer mobilitet, byrumskvalitet og grønne forbindelser.
Borgertinget støtter kommuneplanens mål om, at byfortætning skal ske i forstæder og oplandsbyer – ikke kun i centrum.
Oplandsbyerne skal udvikles som 7- eller 15-minutters byer, hvor daglige behov som indkøb, skole, fritid og transport er tilgængelige i nærmiljøet.
Fortætning skal ske kvalitativt – med fokus på byrum, grønne områder, gode stiforbindelser og arkitektur, der understøtter lokalt fællesskab.
Byudviklingen skal styrke oplandsbyernes identitet og gøre dem attraktive alternativer til midtbyen, fremfor at udviske deres særpræg.
En balanceret byudvikling kræver, at transport og infrastruktur tænkes ind fra begyndelsen. Nye bolig- og erhvervsområder skal kobles til kollektiv trafik og sikre cykel- og gangforbindelser, så de understøtter grøn mobilitet og 15-minutters principperne.
De grønne områder og blå strukturer (hav, søer, åer) skal ses som en uadskillelig del af byudviklingen. Vi ønsker:
At byudvikling altid ledsages af sikring eller udvidelse af rekreative områder.
At grønne kiler og forbindelser mellem bydele bevares og udbygges.
At klima- og naturhensyn (f.eks. regnvandshåndtering og biodiversitet) integreres i byplanlægningen.
Byer er først og fremmest til for de borgere, der bor i dem. Byudviklingen i Aarhus skal derfor skabe gode rammer for hverdagsliv, fællesskab, trivsel og identitet – ikke kun for fremtidige investeringer eller arbejdspladser. En by er kun stærk, når dens udvikling tager udgangspunkt i borgernes behov, og når mennesker, kultur, natur og arkitektur går hånd i hånd.