Folkeskole og dagtilbud: Aarhus skal levere mere end midlertidige lappeløsninger
Aarhus Byråd har netop indgået budgetforliget for 2026-2029. En central del er investeringer i folkeskole og dagtilbud – og det er positivt, at børnene endelig er sat øverst på dagsordenen.
Men set i lyset af Borgertingets politik står det klart, at forliget mangler det vigtigste: faste rettigheder, gennemsigtighed og varige garantier.
Reelle løft – men tidsbegrænsede
Dagtilbuddene får 8 mio. kr. i 2026 og 16 mio. kr. årligt fra 2027, ligesom området friholdes for besparelser i to år. Skolerne får et betydeligt løft på 40 mio. kr. årligt, og der afsættes midler til læselyst, skolemad og bedre overgange mellem børnehave og skole. Hertil kommer en ny model for specialundervisning, der automatisk kompenserer for stigende behov.
Det er gode skridt. Flere pædagoger, to voksne i undervisningen og en styrket dagpleje er alt sammen i tråd med Borgertingets vision om høj faglighed og trygge rammer.
Men hvorfor er mange af tiltagene kun midlertidige? Hvorfor skal forældre og medarbejdere leve med usikkerhed om, hvorvidt normeringerne holder efter 2027?
Risiko for, at pengene løber ud i sandet
Den nye specialmodel kan være en lettelse for skolerne, men den risikerer at gøre “udgiften følger segregeringen” til et princip – uden incitament til forebyggelse. Og når nye dagtilbud fremrykkes i byudviklingsområder, er der ingen garanti for, at der følger driftspenge til personale og ledelse. Det svarer til at bygge huse uden at sætte varme på.
På skolemadsområdet risikerer vi endnu et kortvarigt pilotprojekt. Borgertinget mener, at sunde måltider skal være en fast del af skoledagen – ikke en midlertidig pulje, der stopper i 2029.
Forældre og lokalsamfund skal med
Borgertinget efterlyser mere åbenhed og forældreinddragelse. Budgetforliget nævner ledelseslettelser, men der er intet om kvalitetsrapporter målrettet forældrene. Hvis Aarhus virkelig vil være børnenes by, skal normeringer, trivselstal og ventelister gøres offentlige og forståelige.
Aarhus kan – hvis viljen er der
Forliget er et vigtigt skridt, men det forbliver et skridt. Aarhus kan vælge at gå hele vejen:
* Indføre bindende minimumsstandarder for pædagogtimer og to-voksen-ordninger.
* Sikre at drift følger anlæg, så nye institutioner ikke bliver tomme rammer.
* Gøre skolemadsordninger til en fast del af skoledagen.
* Lægge åbne kvalitetsrapporter frem, så forældre og borgere kan følge med.
Aarhus’ børn har brug for mere end puljer og prøvehandlinger. De har brug for faste rettigheder og varige investeringer. Budgetforliget 2026-2029 viser den rette retning – men uden bindende garantier risikerer vi, at ambitionerne ender som endnu et flot politisk katalog.